Fordele ved træpiller

De mange fordele ved træpiller fra Roskilde Brændesalg

Der er mange fordele ved at anvende træpiller frem for traditionelle opvarmningsmetoder. Roskilde Brændesalg er forhandlere af svenske træpiller, som er træpiller af bedste kvalitet, som fås i både 6 mm og 8 mm.

Træpillers produktion og bestanddele

Træpiller fremstilles ved at presse savsmuld og savspåner, sammen under et enormt højt tryk. Træmaterialet som benyttes til dette formål, kommer sædvanligvis fra restprodukter i træ- og møbelindustrien. Der gøres derved brug af træ, som ellers ville blive smidt ud. Dog er der altid tale om ubehandlet træ, og træ som ikke er blevet anvendt til noget tidligere, hvilket sikrer en ren forbrænding. Askeindholdet og svovlindholdet er lavt, så når der fyres med træpiller, er der et meget begrænset udslip af miljøskadelige stoffer. Dette gør alt i alt træpiller til en meget miljøvenlig opvarmningsmetode.

Når træpillerne produceres, passerer savsmuldet og savspånerne igennem en hammermølle. Hammermøllen maser træmaterialet sammen til en ensartet dej-lignende masse. Denne masse føres herefter ind i en presse. Massen klemmes igennem en dyse med huller tilsvarende den ønskede diameter på træpillerne, hvilket typisk er 6-8 mm. Det høje tryk af pressen medvirker til at temperaturen af træmaterialet stiger markant. Dette udløser en frigivelse af stoffet lignin i træet, som har en effekt af en form for naturlig lim, der holder træet sammen, når det afkøles. I visse tilfælde tilsættes der ekstra lim, for at træet holdes bedre sammen. Træpiller er fremstillet af rent træ, og du undgår dermed den uønskede lugt og forurening, der kan opstå ved afbrænding af træpiller med limrester i.

Billigt og nemt

Fyring med træpiller er en god og billig fyringsform sammenlignet med traditionelle opvarmningsløsninger som olie og naturgas. Visse undersøgelser har endda vist, at de årlige energiomkostningerne kan halveres, hvis man benytter sig af træpiller som opvarmningsmetode.

Træpillerne kan leveres direkte til din bopæl og kræver ikke specielle hensyn til opbevaring, andet end at de skal opbevares tørt. Træpiller leveres på en palle med 896 kg og er fordelt i sække med 16 kg i hver. Eller som træpiller i løs vægt, indblæst i din silo. På grund af træpillernes høje kvalitet og renhed dannes der mindre smuld, hvilket både sikrer en bedre brandværdi og mindre rengøring.

Roskilde Brændesalg kan kontaktes på mail: gert@rbsalg.dk eller på telefon 40 63 73 34

Læs mere og se udvalget på website: www.roskildebraendesalg.dk

 

DOWNLOAD VORES BØGER

Vi har skrevet 2 e-bøger til dig der bruger BRÆNDE og/eller træpiller og du kan downloade dem begge ganske gratis, hvis du blot udfylder denne lille kontaktformular:
RING NU

27 59 19 93

0
    0
    Din indkøbskurv
    Din kurv er tomTilbage til Shop