Brænde

Vi kan ikke komme på mange ting, der er hyggeligere end at tænde op i brændeovnen eller pejsen og høre den hyggelige knitrende lyd fra flammerne, der giver varme til hele rummet i årets kolde måneder. Og med brænde af høj kvalitet fra Roskilde Brændesalg er du godt klædt på, hvad end du skal bruge brænde til pejs, brændeovn eller andet formål.

Vi tilbyder træ til brænde i flere forskellige træsorter – både i form af lufttørret  og ovntørret brænde. Vi har altid billige priser, så du kan få godt kvalitetsbrænde leveret til dit hjem, uden det gør ondt på pengepungen.

Skal jeg vælge ovntørret eller lufttørret brænde?

Ovntørret er, som navnet antyder, brænde, der har været igennem en tørreovn og dermed er blevet tørret til en lav fugtighed på under 20 procent. Fordelen ved denne form for brænde er, at det altid er tørt og klar til brug, så snart du får det leveret til din adresse. Så står du og skal bruge brændet den dag, du modtager det, så anbefaler vi, at du bestiller ovntørret.

Vores lufttørrede brændetårne er derimod brænde, som opbevares udendørs. Det kan derfor være regnvådt, når det bliver leveret til dig og skal derfor måske nå at tørre inden brug.

Kvalitet både i brænde og service

Kvaliteten af vores brændsel er i top, og lige så vigtigt for os er det, at du får en god oplevelse, når du handler hos os. Derfor skaber vi en individuel løsning, der passer dig bedst. Hos os får du blandt andet:

  • Hurtig levering af dit brændsel – Vi leverer inden for 1-7 hverdage. Du bliver orienteret om levering på mail eller telefon.
  • Vores chauffør placerer det leverede brænde, hvor du ønsker det – og derfor ikke kun til den nærmeste kantsten.
  • Du har også mulighed for selv at hente dit brænde, og på den måde kan du spare penge.
  • Brændet er savet og flækket, når du får det, så du slipper for ekstra arbejde.

Nogle køber deres brænde i sække eller i et net, men hos os får du brændet leveret i et flot brændetårn, hvor dit brænde ligger pænt stablet. Når du bestiller brændetårn hos os, vil det blive leveret i palletårne, der indeholder ca. 2,8-3 skovrummeter, hvilket er svarende til 1,8-2,1 stablet rummeter.

Gode priser på brændetårne til dig

Vi tilbyder rigtig gode priser på brænde, og prisen bliver kun bedre, jo mere du køber ad gangen. For at se mere omkring det enkelte produkt skal du blot klikke dig ind på det. Herinde kan du blandt andet se, hvilke rabatter du kan opnå ved at købe flere paller.

Ønsker du levering af mere end 10 brændetårne (ovntørret, lufttørret og sort er underordnet), så ring til os på 40 63 73 34 for et godt tilbud, og husk, du kan købe dine brændetårne sammen med din nabo eller en ven, og så længe I bor inden for en radius af tre kilometer, opnår I en samlet rabat. Du kan ringe til os alle hverdage mellem 8 og 17.

Vælg herunder om du ønsker lufttørret eller ovntørret.

Viser alle 8 resultater

  • Ovntørret bøg 24 cm

    3.495,00 kr. 3.460,05 kr.
    Tilføj til kurv
  • Tilbud Egebrænde

    Ovntørret Eg 24 cm

    3.095,00 kr. 3.064,05 kr.
    Tilføj til kurv
  • Ovntørret bøg i sække

    Ovntørret bøg i sække 24cm

    3.995,00 kr. 3.955,05 kr.
    Tilføj til kurv
  • Tilbud Ovntørret Blandet løvtræ Ikke på lager

    Ovntørret Ask 24 cm

    3.195,00 kr. 3.163,05 kr.
    Læs mere
  • Ikke på lager

    Ovntørret birkebrænde (24cm)

    3.495,00 kr. 3.460,05 kr.
    Læs mere
  • Blandet loevtrae Ikke på lager

    Ovntørret Blandet løvtræ 24 cm

    3.595,00 kr. 3.559,05 kr.
    Læs mere
  • Lufttørret bøgebrænde (ikke klar)

    2.995,00 kr. 2.965,05 kr.
    Tilføj til kurv
  • Tilbud Tørt birkebrænde. Ikke på lager

    Lufttørret birk (24cm) Ikke helt tørt

    2.695,00 kr. 2.668,05 kr.
    Læs mere

Så er du i tvivl om, hvilken sort der vil være det bedste valg for dig, eller er du i tvivl om mængden? Vi sidder klar til at rådgive og vejlede dig til det bedste valg.

Din guide til hvilket brænde du bør købe

At fyre op i brændeovnen er en nem og hurtig måde til at skabe hygge og god stemning i hjemmet.  For den mest autentiske og visuelt fornøjelige oplevelse er færdigsavet og kløvet pejsebrænde det sikre valg. Alt pejsebrænde er dog ikke skabt lige, og for at få det optimale ud af sin brændeovn, bør man tage sine behov i betragtning, før man går ud og investerer i brænde til ovnen.

Lufttørret eller ovntørret brænde

Det første man bør overveje, før man køber brænde, er hvornår det skal anvendes. Hvis der er behov for tørt brænde til brændeovnen inden for kort tid, bør valget falde på ovntørret brænde. Det ovntørrede brænde har nemlig været igennem store tørreovne og er dermed blevet tørret ned til en tilstrækkelig lav fugtighed, således at det er fyringsklart med det samme efter levering. Hvis man er ude i god tid, kan der være penge at spare ved at købe lufttørret pejsebrænde frem for ovntørret brænde. Det lufttørrede brænde har ikke været igennem den samme tørringsproces, og der kan derfor gå et stykke tid før det er tørt nok til at putte i brændeovnen. Hvis man dog f.eks. køber det lufttørrede brænde om foråret og lader det stå hen over sommersæsonen, samt tager det med indendørs et par dage før brug, vil man være sikret tørt og billigt fyringsmateriale til brændeovnen.

Træsorter

Når du skal købe brænde vil du få mulighed for at købe flere forskellige træsorter, og i denne forbindelse bør du tage formålet med din brændeovn i betragtning. Indenfor pejsebrænde findes der både såkaldte ”tunge” og ”lette” træsorter. De tunge træsorter har en højere brændværdi, og afgiver dermed mere varme i længere tid for hvert kilo du anvender. De er derfor optimale hvis din brændeovn skal fungere, som den primære varmekilde i hjemmet, og/eller den skal kunne holde varmen hen over natten. De lette træsorter har en lavere brandværdi, og brænder derfor i kortere tid og afgiver ikke helt så meget varme, som de tunge træsorter, til gengæld er de billigere. Hvis formålet med din brændeovn hovedsagelig er hyggen, der forekommer ved at have tændt op i brændeovnen, er de lette træsorter et fremragende valg til formålet.

Eksempler på tunge træsorter som forhandles de fleste steder er ask, eg eller bøg. De lette træsorter inkluderer blandt andet træsorter som rødel, elletræ, elm eller ahorn.

Et stort udvalg af pejsebrænde kan købes hos Roskilde Brændesalg. Ved eventuelle spørgsmål kan vi kontakts via mail:gert@rbsalg.dk eller på telefon 40 63 73 34.

Skulle vi have udsolgt af netop den type brænde du er på udkig efter? Så kan du tage et kig på vores gode kollega HCskov.

 

1
    1
    Din indkøbskurv
    Ovntørret bøg i sække 24cm
    1 X 3.995,00 kr. = 3.995,00 kr.